Zumwalt-klassen

Zumwalt-klassen
USS Zumwalt (DDG1000) på vej ind på flådestation Mayport.
USS Zumwalt (DDG1000) på vej ind på flådestation Mayport.
Klasseoversigt
TypeDestroyer
Bruger(e) United States Navy
VærftBath Iron Works, Bath, Maine
Ingalls Shipbuilding, Mississippi
Byggeperiode2011-2019
Planlagte enheder32
Byggede enheder3
Pris22,5 mia USD for alle tre (2015-priser)[1][2]
Annullerede enheder29
Operative enheder2
Tekniske data
Deplacement14.564 tons
Længde182,80 meter
Bredde24,60 meter
Dybgang8,40 meter
Fremdrift2× Rolls-Royce MT30 gasturbiner (35,4MW (47.500 hk) hver) til strømproduktion
Hjælpemaskineri2× Rolls-Royce RR4500 turbinegeneratorer (3,8 MW (5.100 hk) hver)
Fart30 knob
Besætning147 mand (samt 28 mand helikoptergruppe)
SensorpakkeAN/SPY-3 multifunktionsradar
Artilleri2× 155 mm artilleripjecer
2× 30 mm Mk 46 Mod 2 maskinkanoner
Missiler20× MK 57 VLS (i alt 80 celler)
Disse kan indeholde følgende:
RIM-162 Evolved Sea Sparrow Missile (ESSM), 4 per cell
Tactical Tomahawk, 1 per cell
Vertical Launch Anti-Submarine Missile (ASROC), 1 per cell
FlyOp til 2× SH-60 LAMPS eller MH-60R helikoptere
Op til 3× MQ-8 Fire Scout UAV
FlyfaciliteterDobbelt hangar (enten 2 helikoptere eller 1 helikopter og 3 Fire Scouts) og helipad

Zumwalt-klassen er en destroyerklasse benyttet af United States Navy. Skibet er designet som et alsidigt skib, men har fokus på ildstøtteopgaver til landoperationer. Skibets andre opgaver er traditionel søkrig og luftforsvar. I konceptfasen af klassens design ønskede den amerikanske kongres, at klassen skulle erstatte slagskibene af Iowa-klassen som flådens primære ildstøtteenheder.[3] Skibet er derfor opbygget omkring de to avancerede 155 mm kanoner, deres magasiner og den unikke LRLAP (Long Range Land Attack Projectile) ammunition.[4] Anskaffelsen af LRLAP-projektiler blev dog aflyst, hvorved den planlagte ildstøtte ikke kunne lade sig gøre.[4] Derfor er US Navy i færd med at omdanne skibene til at fokusere på traditionel søkrigsførelse.[5]

Klassens unikke udseende kommer som et resultat af behovet for et lavt radartværsnit (RCS). Zumwalt-klassen har en bølgegennembrydende skrog der er benævnt "Thumblehome-skrog", som skråner indad over vandlinjen, hvilket reducerer RCS betydeligt frem for et traditionelt skrog. Klassens skrogform er blevet sammenlignet med den historiske USS Monitor,[6] selvom det mere ligner CSS Virginia, Monitors berømte modstander.

Klassen har et integreret strømsystem som fra turbogeneratorerne kan forsyne det elektriske fremdrivningssystem, våbensystemer, skibets computersystemer, [7] automatiske brandbekæmpelsessystemer og rørlækstopningssystem.[8] Klassen er designet til et højt niveau at automatisering, hvorfor det behøver væsentligt færre besætningsmedlemmer og løbende udgifter i brug i forhold til lignende amerikanske krigsskibe.

Oprindeligt var der planlagt 32 skibe og man havde afsat 9,6 mia amerikanske dollar til udviklingen af disse skibe med omkostningerne fordelt ud på alle 32 skibe. Efterhånden som budgetoverskridelserne blev større, skar man i antallet af skibe, først til 24, så til 7 og til sidst endte man på 3 skibe, hvorfor prisen per skib blev 4,24 mia amerikanske dollar i rene produktionsomkostninger[1][9][2] og dermed blev væsentlig dyrere per styk end atomubådene af Virginia-klassen på 2,69 mia USD.[10] I april 2016 var de samlede udviklings- og produktionsomkostninger på 22,5 milliarder amerikanske dollar, hvilket giver en pris på 7,5 milliarder dollar per skib.[2]

  1. ^ a b "GAO-15-342SP DEFENSE ACQUISITIONS Assessments of Selected Weapon Programs" (PDF). US Government Accountability Office. marts 2015. s. 73. Hentet 1. februar 2018.
  2. ^ a b c "Navy Requires $450 Million More to Complete Zumwalt-Class Due to Shipyard Performance". usni.org, 6 April 2016.
  3. ^ Sektion 1011 i den amerikanske forsvarsanskaffelseslov i finansåret 1996 (Public Law 104-106; 110 Stat. 421)
  4. ^ a b LaGrone, Sam (11. januar 2018). "No New Round Planned For Zumwalt Destroyer Gun System; Navy Monitoring Industry". USNI News. U.S. Naval Institute. Hentet 1. februar 2019.
  5. ^ Eckstein, Megan (4. december 2017). "New Requirements for DDG-1000 Focus on Surface Strike". USNI News. U.S. Naval Institute. Hentet 1. februar 2019.
  6. ^ "New Zumwalt-Class Destroyer Is Not Your Father's Tin Can". Los Angeles Times. 5. juli 2000.
  7. ^ John Pike. "Navy Approves Raytheon's Zumwalt Total Ship Computing Environment Infrastructure". globalsecurity.org.
  8. ^ Sanchez, Lucia (januar-marts 2007). "Electromagnetic Railgun – A "Navy After Next" Game Changer". CHIPS – the Department of the Navy Information Technology Magazine. Arkiveret fra originalen 11. november 2013. Hentet 2. februar 2019.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  9. ^ "Cutting-edge Navy warship being built in Maine". Fox News. 12. april 2012. Hentet 1. februar 2019.
  10. ^ "Navy Virginia (SSN-774) Class Attack Submarine Procurement: Background and Issues for Congress" (PDF). fas.org. 22. oktober 2018. Hentet 1. februar 2019.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne